Miljøvenlig rengøring

Miljøvenlig rengøring

Vi tager ansvar – også for miljøet

Hos RENE LINJER ønsker vi at drive en virksomhed, hvor omtanke for miljøet er en naturlig del af hverdagen. Vi ved, at rengøring altid vil have en påvirkning, men vi arbejder løbende på at træffe de valg, der belaster miljøet mindst muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Svanemærkede produkter og korrekt dosering

Derfor anvender vi primært Svanemærkede og EU-Blomstmærkede rengøringsprodukter, som lever op til høje krav om både effektivitet og miljøhensyn. Hvor det er relevant, vælger vi parfume- eller allergivenlige produkter. Samtidig doserer vi produkterne korrekt, så vi undgår unødigt forbrug, og vi begrænser brugen af kemi til dér hvor den er nødvendig.

Da vi selv medbringer alle rengøringsmidler til opgaven, har vi fuld kontrol over både produktvalg og dosering – uanset om der er tale om privatrengøring eller erhvervsrengøring.

Elbiler og ruteplanlægning

Transporten er en væsentlig del af vores miljøpåvirkning. Derfor har vi indfaset elbiler som firmabiler, og fra februar 2026 kører hele vores drift i arbejdstiden på el. Vores dieselforbrug er mere end halveret fra 2023 til 2025.

Vores medarbejdere arbejder så vidt muligt i teams, så vi kan begrænse antallet af biler på vejene, og vi planlægger ruter for at undgå unødig kørsel.

Genbrug og ressourcer

Vi sorterer vores affald og sikrer, at størstedelen af vores plastemballage indgår i genanvendelse – i 2025 var det ca. 90 %. Vi køber ind i større emballager, hvor det reducerer plastforbruget, og fravælger unødige engangsmaterialer i den daglige drift. Vores kontordrift er fuldt digitaliseret, så vi undgår papir og ringbind.

Dokumenterede resultater

Vores miljøarbejde er opgjort i tal: CO₂e-udledningen i scope 1 og 2 faldt fra 8,5 ton i 2024 til 3,6 ton i 2025, og andelen af vedvarende energi steg fra 24,8 % til 45 %.

Vi ser ikke bæredygtighed som et mål, man bliver færdig med. Det er en løbende proces, hvor små forbedringer over tid gør en forskel – både for vores kunder, vores medarbejdere og miljøet.

Se de fulde tal i vores ESG-rapport.

Mona Hyldegaard, indehaver af RENE LINJER
Mange års erfaring sikrer dig det bedste resultat
Vi kan hjælpe dig med at sammensætte det du har brug for
Hvad kan vi hjælpe med?
Bemærk at aflysninger eller ændinger af aftaler ikke kan ske via denne formular