ESG

ESG

Ansvarlig rengøring – hver dag

Hos RENE LINJER er bæredygtighed en del af vores identitet. Vi kører i elbiler for at mindske CO₂, vi bruger svanemærkede rengøringsmidler for at skåne miljø og indeklima, og vi investerer i medarbejdernes trivsel, fordi glade mennesker leverer bedre service.

Vi ser ESG ikke som et krav udefra, men som en rejse vi selv har valgt. Vores ESG-rapport for 2025 er udarbejdet efter Basismodulet i den frivillige SMV-standard VSME og henvender sig særligt til kunder og samarbejdspartnere, der har brug for dokumentation af vores bæredygtighedsarbejde.

Nøgletal for 2025

Nøgletal 2023 2024 2025
CO₂e-udledning, scope 1+2 (ton) 6,7 8,5 3,6
CO₂e pr. ansat (ton) 0,6 0,9 0,4
Vedvarende andel af energiforbrug 21,7 % 24,8 % 45,0 %
Registrerede arbejdsulykker 0 0 0

Vores dieselforbrug landede i 2025 på 1.026 liter – et fald på 53 % siden 2023. I 2025 blev ca. 90 % af vores plastemballage sendt til genanvendelse.

E – Reduktion af CO₂-aftryk

En væsentlig del af vores påvirkning kommer fra transport. Derfor har vi indfaset elbiler som firmabiler, og med den fjerde elbil i februar 2026 kører hele vores drift i arbejdstiden på el. Diesel udfases helt i løbet af 2026.

Vi planlægger ruter ud fra både miljø- og effektivitetshensyn, så vi undgår unødig kørsel, og vi tilstræber samkørsel i teams, så flere opgaver dækkes med færre kilometer. Vi anvender miljøcertificerede rengøringsmidler med Svanemærket eller EU-Blomsten som standard, og parfume- eller allergivenlige produkter hvor det er relevant. Vores kontordrift er fuldt digitaliseret. Læs mere om vores daglige miljøarbejde.

S – Medarbejdertrivsel og kultur

Ved udgangen af 2025 bestod teamet af 18 ansatte. Vi har både fuldtids- og deltidsansatte samt fleksjobbere og vikarer, og vi har haft nul registrerede arbejdsulykker i 2023, 2024 og 2025. Alle ansatte modtager mindst minimumsløn, og hver medarbejder har i gennemsnit 10 timers uddannelse om året.

Vi afholder løbende 1:1-samtaler med fokus på trivsel og faglighed samt ugentlige morgensamlinger. Vi arbejder i teams, så ingen står alene. I 2026 styrker vi arbejdet med medarbejderkultur gennem samarbejde med en ekstern konsulent, en systematisk trivselsmåling med et mål om mindst 80 % tilfredshed, og et fælles kompetenceudviklingsforløb med ZBC.

G – Ansvarlig ledelse og lokal forankring

Virksomheden ledes af ejer og teamleder i tæt dialog med medarbejderne, med tydelig rolle- og ansvarsfordeling, åben dialog og konstruktiv håndtering af fejl. Kvalitetssikring er en fast del af opgaveløsningen.

Vi deltager i et advisory board-forløb i regi af Holbæk Erhvervsforum, hvor vi får strategisk sparring og kritiske perspektiver udefra. Lokalt støtter vi 2–3 arrangementer årligt og bidrager til lokale initiativer.

Læs hele rapporten herunder, eller se mere om menneskene bag RENE LINJER. Har du brug for dokumentation til en udbuds- eller indkøbsproces, er du velkommen til at kontakte os.

Mona Hyldegaard, indehaver af RENE LINJER
Mange års erfaring sikrer dig det bedste resultat
Vi kan hjælpe dig med at sammensætte det du har brug for
Hvad kan vi hjælpe med?
Bemærk at aflysninger eller ændinger af aftaler ikke kan ske via denne formular